I dagens Danmark oplever flere og flere unge, at skolen ikke kun er et sted for læring og fællesskab, men også en kilde til stress og pres. Karakterer, afleveringer og eksamener fylder mere end nogensinde, og for mange elever føles det, som om de hele tiden skal præstere på højeste niveau – både fagligt og socialt. I et samfund, hvor succeskriterier og sammenligninger er blevet hverdag, kan det være svært at finde balancen mellem ambitioner og trivsel.
Denne artikel dykker ned i de mange facetter af præstationspres blandt unge i skolen. Gennem personlige fortællinger og ekspertvurderinger undersøger vi, hvordan kravene påvirker elevernes hverdag, hvad der sker, når kroppen siger fra, og hvilken rolle både forældre, sociale medier og skolen selv spiller i udviklingen. Vi ser også på, hvordan vi sammen kan skabe mere bæredygtige rammer for læring og trivsel – så skolen igen kan blive et sted, hvor unge kan udvikle sig uden at knække under presset.
Hverdagen i et præstationssamfund
I et præstationssamfund bliver hverdagen for mange unge præget af konstante krav om at levere og performe – både i og udenfor skolen. Mange oplever, at skoledagen ikke bare handler om at lære nyt, men i høj grad også om at leve op til forventninger, der kommer fra lærere, forældre, klassekammerater og ikke mindst dem selv.
Skemaet er fyldt med lektier, afleveringer og prøver, og samtidig skal der være plads til fritidsinteresser, sociale aktiviteter og måske et fritidsjob.
For mange føles det som om, at tiden aldrig rigtig slår til, og at der ikke er plads til fejl eller pauser. Det skaber en hverdag, hvor sammenligning og konkurrence let bliver en fast følgesvend, og hvor mange unge oplever, at de hele tiden skal præstere for at føle sig gode nok.
Bag facaden: Unge fortæller om skolestress
For mange unge er skolestress ikke bare et abstrakt begreb, men en del af hverdagen, der sætter sine spor både fysisk og mentalt. Bag facaden af gode karakterer og smilende klassebilleder gemmer der sig ofte en følelse af utilstrækkelighed og pres.
Læs om Uddannelse på https://mad-on-line.dk
.
Sofie på 16 år fortæller, hvordan hun ofte har svært ved at sove, fordi tankerne om afleveringer og prøver fylder hendes hoved: “Det føles som om, jeg aldrig kan gøre det godt nok – lige meget hvor meget jeg prøver.” Hun er langt fra alene.
Flere unge deler oplevelsen af, at frygten for at fejle og ikke leve op til forventningerne fra lærere, forældre og sig selv kan føre til uro, hovedpine og manglende motivation. Bag præstationerne ligger et usynligt pres, som mange kæmper med i stilhed.
Karakterer, krav og konstant konkurrence
For mange unge føles karakterer som en evig dom over deres værd og evner. Skolens fokus på præstation og målinger betyder, at elever konstant bliver vurderet, sammenlignet og rangordnet – ikke kun af lærerne, men også af hinanden.
Det kan skabe en oplevelse af, at man altid skal yde sit bedste, og at en enkelt dårlig præstation kan få store konsekvenser for fremtiden. Kravene om høje karakterer kommer både fra skolen, forældre og eleverne selv, og det kan føre til en følelse af, at det aldrig er nok, uanset hvor meget man anstrenger sig.
Samtidig betyder den konstante konkurrence om pladser på ungdomsuddannelser og videregående studier, at mange unge oplever, at de hele tiden skal leve op til et urealistisk højt niveau – og at der ikke er plads til fejl eller pauser.
Sociale medier som forstærker af pres
Sociale medier spiller en betydelig rolle i mange unges liv og er i dag tæt forbundet med skolegangen og det sociale miljø. Platforme som Instagram, Snapchat og TikTok giver konstant adgang til andres præstationer, karakterer og succeser – ofte præsenteret i et glansbillede.
Det kan skabe en følelse af, at alle andre klarer sig bedre, arbejder hårdere eller har mere styr på tingene. Samtidig breder der sig en kultur, hvor det at dele resultater og milepæle offentligt næsten forventes.
For nogle unge betyder det, at presset ikke stopper, når de forlader klasselokalet. De sammenligner sig selv med klassekammerater og venner døgnet rundt, hvilket kan forstærke følelsen af utilstrækkelighed og øge præstationspresset. Sociale medier bidrager dermed til at gøre skolestress allestedsnærværende og svær at flygte fra.
Når kroppen siger fra: Stresssymptomer hos unge
Når stressniveauet bliver for højt, reagerer kroppen ofte hurtigere, end vi selv opdager. Hos unge kan stress vise sig på mange måder – både fysisk og psykisk. Mange oplever hovedpine, mavepine, søvnproblemer eller hjertebanken, uden at de nødvendigvis forbinder det med stress.
Andre mærker det som træthed, koncentrationsbesvær eller en følelse af konstant uro. For nogle bliver det svært at overskue hverdagen, og de kan få svært ved at finde glæde ved ting, de ellers holder af.
Nogle unge fortæller også om vredesudbrud, grådlabilitet eller at de trækker sig fra sociale fællesskaber, fordi presset bliver for stort. Disse symptomer er kroppens måde at sige fra på, når belastningen overstiger, hvad den unge kan håndtere. Det er vigtigt at tage signalerne alvorligt, så stressen ikke udvikler sig til længerevarende mistrivsel eller sygdom.
Forældrenes rolle i præstationsræset
Forældrenes rolle i præstationsræset er ofte mere kompleks, end man umiddelbart forestiller sig. Mange forældre ønsker det bedste for deres børn og drømmer om, at de får alle muligheder for et godt liv. I bestræbelserne på at støtte deres børn kan nogle forældre dog – bevidst eller ubevidst – komme til at forstærke det præstationspres, som børnene allerede oplever fra skolen og samfundet.
Det kan ske gennem store forventninger om gode karakterer, deltagelse i mange fritidsaktiviteter eller ved at sammenligne deres børn med kammerater eller søskende.
For nogle unge kan det føles, som om forældre altid kigger med over skulderen, både fysisk og digitalt, og forventer en nærmest fejlfri præstation på alle fronter.
Samtidig oplever flere forældre også selv et pres fra omgivelserne og fra sociale medier om at være “de perfekte forældre”, der har styr på alt og aldrig svigter deres barns muligheder. Denne dynamik kan føre til, at forældrenes støtte og opmuntring i stedet bliver opfattet som et krav om at præstere endnu mere.
Det er dog vigtigt at understrege, at forældrene også har en unik mulighed for at modvirke præstationspresset.
Ved at vise forståelse for barnets situation, tale åbent om både nederlag og succes, og ved at fokusere mere på trivsel og udvikling end på resultater, kan forældre være med til at skabe et mere balanceret syn på skole og liv. Det handler om at finde balancen mellem at støtte og anerkende barnets indsats, uden at gøre kærlighed eller accept betinget af præstationer. På den måde kan forældrene spille en afgørende rolle i at bryde præstationsræsets onde cirkel og bidrage til, at unge får et sundere forhold til både sig selv og deres skolegang.
Skolens ansvar og muligheder for forandring
Skolen spiller en central rolle i de unges hverdag, og derfor har den også et stort ansvar for at modvirke det præstationspres, der kan føre til stress. Det handler om mere end blot at undervise i fag – det er også skolens opgave at skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø, hvor eleverne kan udvikle sig uden at føle sig konstant målt og vejet.
Læs mere på https://jobfirst.dk.
Skolen kan tage initiativ til at justere på karakterræs og testkultur, give mere plads til kreative, samarbejdsbaserede og praksisnære læringsformer samt arbejde aktivt med trivsel og mental sundhed i undervisningen.
Samtidig kan lærere og ledelse gå foran i at tage dialogen om forventninger, fejltagelser og succeser, så det bliver legitimt at sige fra og bede om hjælp.
Ved at styrke fællesskabet og sætte fokus på både sociale og faglige kompetencer, kan skolen bidrage til at skabe en mere bæredygtig skolekultur, hvor præstation ikke alene er lig med karakterer, men også handler om trivsel, udvikling og livsglæde.
Veje til trivsel og mere bæredygtig læring
For at skabe mere trivsel og bæredygtig læring i skolen er det afgørende at tænke i helheder, hvor både faglige og sociale behov tilgodeses. Skoler kan arbejde med at nedtone karakterfokus og i stedet fremme læringsmiljøer, hvor fejl ses som en naturlig del af processen, og hvor der lægges vægt på samarbejde og personlig udvikling.
Lærere kan støtte eleverne i at sætte realistiske mål og hjælpe dem med at finde balancen mellem skole, fritid og hvile.
Flere skoler har haft gode erfaringer med at indføre pauser, bevægelse i undervisningen og fællesskabsfremmende aktiviteter, som styrker både det mentale helbred og motivationen.
Samtidig kan forældresamarbejde og dialog om forventninger mindske presset og støtte op om elevernes trivsel. Ved at udvikle mere fleksible rammer, hvor der er plads til forskellighed i måden at lære på, kan skolen blive et sted, hvor unge i højere grad trives og udvikler sig – uden at bukke under for præstationspres.
